Generic filters
Exact matches only

Velkommen til Mumidalen, hjemsted for naive drømmere, opfarende hidsigpropper og elskelige amatører, som søger efter kærlighed, rigdom og berømmelse. Historien om Mumifamiliens kvaler med at gå i hi for vinteren, mens Klipdassen afslører alles hemmeligheder, et eventyr på de syv have, Fjolledyrets selvudslettende frierfærd og psykiatriens indtog i Mumidalen vil fryde både gamle og nye læsere.

Dette er femte og sidste bind med Tove Janssons komplette striber om Mumitroldene. Striberne med de charmerende trolde blev oprindeligt tegnet til London-avisen The Evening News, og de udkommer hermed for første gang på dansk.