I dette bind får både Yuki og Kyo en dybere indsigt i deres egne følelser.Yuki var meget alene i sin barndom, og hans minder er dystre. Først da han genoplever barndommen og fortæller om sit første møde med Toru til en uden for zodiak-dyrekredsen, går det op for ham, hvad han egentlig føler for hende. Kyo derimod tvinges til at spille prinsen i skuespillet Askepot, som er klassens bidrag til årsfesten, og her, hvor han pludselig deltager i noget sammen med de andre, er der pludselig nogle uklare minder, der trænger sig på.
