Generic filters
Exact matches only

Thorgal, barn af stjernerne, opvokset hos vikingerne på Nordlands kyst, udsat for gudernes vrede og menneskenes misundelse, har uophørligt rejst verden rundt for at finde fred og frihed for sig selv og sine nærmeste. På hans rejser har familiemedlemmer, venner og fjender krydset Thorgals vej, og i THORGALS VERDEN får vi et overraskende indblik i en række centrale personer i hans univers.

De første to bind i THORGALS VERDEN fortæller den gruopvækkende beretning om opvæksten for den nådesløse, kyniske og manipulerende KRISS AF VALNOR, som har haft skæbnesvanger indflydelse på Thorgals liv. Hendes livshistorie oprulles efter hendes død for åbent tæppe i Frejas borg Folkvang, hvor valkyriernes domstol skal tage stilling til, om Kriss er værdig til at komme til Valhal, eller om hun for evigt skal vandre i Niflheims iskolde tåger.

THORGAL er skabt i 1977 af den belgiske forfatter Jean van Hamme (f. 1939) og den polske tegner Grzegorz Rosinski (f. 1941). Fra og med bind 30 har den belgiske forfatterYves Sente (f. 1964) skrevet manuskript til serien.

Yves Sente har i 2010 sammen med den italienske tegner Giulio de Vita skabt en række specialalbum om personer fra seriens univers, der udgives med overtitlen THORGALS VERDEN.

Ovanstående information är hämtad från förlagens beskrivning av boken.